Nyt fra PASS Summit i Seattle

Som jeg skrev i et tidlige blogindlæg, boomer dette efterår af en lang række forskellige Microsoft BI events både internationalt og nationalt. Den største event af dem alle er PASS Summit 2011 der netop har fundet sted i Seattle.

Mange havde nok håbet på at Microsoft ville være klar med den endelige release af Denali i forbindelse med PASS Summit 2011. Desværre har Microsoft udskudt den til første halvår 2012, hvor den får det officielle navn SQL Server 2012. Man kunne derfor frygte at PASS Summit 2011 ville blive en lidt kedelig omgang, der ikke bidrog med så meget nyt. Det viste sig dog ikke at holde stik, da Microsoft brugte eventet til at løfte sløret for en masse nye værktøjer og features i SQL Server 2012, der ikke tidligere har været offentliggjort. Mange af disse announcements skete på de 3 daglige Keynotes, der bl.a. er rigtig godt refereret af Chris Webb og Stacia Misner.

Her kommer et kort overblik over nogle af de vigtigste nye BI teknologier.

Power View
Power View er det officielle navn for det værktøj vi igennem det sidste års tid har kendt under kodenavnet Project Crescent. Power View er den mulige arvtager til Reporting Services, og første rigtige forsøg fra Microsoft på at adresse den store interesse for Mobile BI med understøttelse af både Android, iPad og selvfølgelig Windows. Hvordan det er lykkedes at få det Silver Light baserede værktøj til at virke på alle platforme er stadig lidt uklart, men meget glædeligt. Her er et par demoer hvor Amir Netz gennemgår mulighederne med Power View, og her en demo hvor han viser iPad/WinPhone/Android/Win8 integrationen.
Ved release af SQL Server 2012 understøtter Power View kun BISM Tabular, men målet er at den med tiden også skal understøtte BISM Multidimensional.
Det havde været mest oplagt at værktøjet kom til at hedde PowerView (uden mellemrum), men det har Microsoft Marketing bestemt at det ikke skal. Sikkert af hensyn til QlickView.
Du har læse mere om Roadmap’et for Reporting Services og Power View her.
Tilmeld dig den nye Power View gruppe på LinkedIn.

SQL Server Data Tools
Et andet projekt der nu har fået et officielt navn er Project Juneau. Der er lagt op til store-flytte-dag og alle SQL Server udviklerværtøjerne flytter sammen i SQL Server Data Tools (SSDT), herunder også BI Development Studio. Slides fra Gert Drapers præsentation på PASS af SSDT finder du her og du kan læse hans seneste blog indlæg, hvor han fortæller mere om SSDT her.

Hadoop
Et af de nye buzz words indenfor BI er Big Data, hvor vi taler om datasæt der er blevet så store at de efterhånden er vanskelige at håndtere med de traditionelle relationelle database værktøjer (RDBMS). Gennem de senere par år er der dukket en række nye frameworks op, der bedre kan arbejde med disse gigantiske data mængder. Et af disse frameworks er Apache Hadoop der bl.a. er kendt for at være motoren under Amacon, Apple og Facebook m.fl., hvor Facebook i dag anvender et 30 PetaByte (PB) Hadoop cluster. I stedet for at prøve at gå ind og bygge et lignende framework selv, har Microsoft meget overraskede og fornuftigt valgt, at integrere direkte med Hadoop via en ny connector der gør det muligt at analysere data fra Hadoop via Microsofts BI værktøjer. Jeg ved ikke hvor mange her i landet der har så store datasæt at de kan klassificeres som Big Data, men nu har vi da en løsning når det sker. 

Data Explorer
Kort sagt er Data Explorer (tidligere kendt som Project Montego) et Self-Service ETL værktøj der både har et Cloud interface og et Excel Add-In interface. Værktøjet ser super spændende ud, men da det er et “SQL Azure Labs project” er det ikke sikkert det ender som et rigtigt produkt, men nærmere som noget som vi kan benytte usupporteret, ligesom I måske husker det fra PivotViewer. Du kan blive skrevet op til en prøveversion af Data Explorer her og se en walkthrough af Cloud interfacet her.

Set fra et BI perspektiv centrere de fleste nye værktøjer og features sig omkring emner som Self-Service BI, Cloud BI, Master Data og Mobile BI. Det er uden tvivl også de områder, hvor Microsoft har behov for at styrke deres samlede Business Intelligence platform, for et følge med den efterspørgsel vi oplever i markedet. Det store spørgsmål er hvordan Microsoft lykkedes med at få eksisterende teknologier som Integration Services, Analysis Services og ikke mindst Reporting Services til at spille sammen med den nye generation af BI værktøjer.

Det bliver en udvikling der bliver rigtig spændende at følge, samtidigt med at vi sætter os ind i de mange nye teknologier. J

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: