2010 status

2010 blev året hvor jeg fik en blog. Det har været en fin start og jeg er ret imponeret over hvor mange hits sådan en gang “skriblerier” kan generere. Jeg er helt grøn indenfor området, men ved at se på de andre bloggere, fremgår det tydeligt at årsskiftet kræver en opsamling på året der er gået. Her kommer min status…

Stoltze IT introducerede i 2010 en ny serie af kurser, kaldet Stoltze IT Advanced. Hensigten med disse kurser er at give kursisterne mulighed for at bliver undervist af verdens førende Microsoft BI eksperter. Kurserne bliver afholdt to gange om året og i år havde vi glæden af at have besøg af Chris Webb der underviste i MDX, samt Allan Mitchell der underviste i SSIS. Begge kurser var total udsolgt og blev også evalueret rigtig positivt af kursisterne. Jeg er netop ved at finde emne og underviser til forårets Stoltze IT Advanced kursus, så hvis der er nogen der har gode forslag må i endelig sende mig en mail.

I løbet af året har Stoltze IT etableret en række rigtig spændende samarbejdsrelationer der udvider de ydelser og ressourcer vi kan tilbyde vores kunder. Det har flere af vores kunder benyttet sig af og det ser ud til at samarbejdet vil blive udvidet yderligere i 2011.

I SQLBI.dk community’et har det været er rigtig godt år. Der er blevet afholdt en række super spændende møder og community’et er endnu en gang blevet udvidet med nye medlemmer. Vi rundede året af med vores møde nr. 10, som du kan læse mere om her. Næste møde, hvor fokus er Mobile BI, forventes afholdt i februar måned.

På årets SQLPASS i november måned i Seattle, blev sløret løftet for næste version af SQL Serveren, der pt. går under kodenavnet Denali. Der er en masse nye og spændende BI features på vej som jeg ser frem til. Det ser bl.a. ud til at vi godt allerede nu kan se at blive gode venner med PowerPivot og DAX, der fremover står til at få en central rolle i Analysis Services.

Det falder rigtig fint i tråd med det nye Excel BI community som jeg er ved at starte op. Her er der fokus på hvordan man bedst anvender Excel og PowerPivot til data analyse. Opstartsmødet er den 25. januar og vi håber på en god tilslutning.

I oktober havde jeg fornøjelsen af at deltage på min første SQLBits konference i York i England. Det var på alle måder en positiv oplevelse, som jeg kan anbefale til alle der interesserer sig for SQL Server og Business Intelligence. Dato og sted for næste SQLBits konference er netop blevet offentliggjort. Denne gang foregår det fra den 7. – 9. april 2011 i Brighton i Sydengland. Jeg skal helt sikkert af sted og hvis der er andre der overvejer, så giv mig et “ping”. Sidst var vi omkring 10 danskere af sted, lad os se om det ikke kan blive til 20…

Udover de ting jeg allerede har nævnt er planen for 2011 at udvide Stoltze IT’s kursus-forretning, samt udbyde konsulentydelser på SQL Azure, som er den nye Cloud baserede version af SQL Serveren. Begge ting noget som jeg at store forventninger til.

Nå det var vist alt for denne gang. Rigtig godt nytår til alle.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: