Nyt Excel BI og PowerPivot community starter op i januar

Arbejder du med Pivottabeller i Excel, så er det nye Excel Business Intelligence community sikkert noget for dig.

Sort set alle analytiske data ender i Excel, også selvom virksomheden har en dyr og dedikeret Business Intelligence (BI) platform. Det kan desuden være en lang proces at få data passet ind i virksomhedens BI løsning, en proces der ikke altid er tid til at vente på. I de mindre virksomheder har man ofte slet ikke nogen BI løsning. Derfor sidder der en masse controllere og analytikere rundt omkring i landets virksomheder og analysere data via Pivottabeller i Excel.

Det er med jer i tankerne, at vi starter det nye Excel BI community. Her kan du komme og blive inspireret til, hvordan du lettere kan løse dine analyseopgaver, samt opbygge et netværk af andre Excel BI brugere.

På det første møde vil vi se nærmere på PowerPivot, som er et gratis Add-In til Excel. PowerPivot giver brugerne mulighed for at oprette selvbetjente BI løsninger direkte i Excel.

Læs mere her, hvor du også kan tilmelde dig community’et.

Advertisements

SQLBI.dk opsamling fra årets sidste møde

I torsdags var der juleafslutning i SQLBI.dk community’et, med en masse spænde emner på programmet.

Traditionen tro startede vi mødet med “Runden”, hvor alle deltagere fortæller om hvad de har lavet siden vi mødtes sidst, og nye medlemmer bliver introduceret. Jeg er imponeret over den helt fantastiske dialog og debat som dette punkt skaber møde efter møde.

I efteråret var vi et par stykker til SQLBits konferencen i York. Konferencen tilbød et stort udvalg af spændende sessions og rundede denne gang 500 deltagere, hvilket gør den til den største dedikerede SQL BI konference på Europæisk grund. Det var en rigtig god tur både fagligt og socialt, og jeg vil varmt anbefale jer alle at deltage næste gang.

På SQLPASS konferencen i Seattle i november, blev sløret løftet for den næste version af SQL Server, der går under kodenavnet “Denali”. Nogle af de nye BI features i “Denali”, har skabt en del debat og emnet var derfor ekstraordinært kommet med på dagens agenda. Vi gennemgik kort følgende nye features:

  • Project Crescent – et nyt tool fra SSRS-teamet baseret på SilverLight
  • Azure Datamarket – odata store med mulighed for at abonnere på et hav af forskellige data
  • Impact Analysis & Lineage – en feature som MS altid er blevet kritiseret for at mangle
  • Master Data Services Excel Add-In – redigering af master data direkte fra Excel
  • Columnstore Indexes – “The Engine of the Devil” bliver en del af SQL Serveren
  • BI Semantic Model, BISM – PowerPivot motoren bliver en del af Analysis Services

Dagens hovedemne var Performance tuning i Analysis Services. Et kæmpe stort emne, som vi dog heller ikke blev helt færdige med. Vi følger op ved førstkommende lejlighed.

I januar 2011 starter Excel BI op i Århus. Excel BI er et søster community til SQLBI.dk, og henvender sig kort sagt til alle der bruger Pivot tabeller i Excel. Vi håber på stor opbakning omkring community’et, og vil opfordre jer alle til at videregive information om community’et til kollegaer mv. der kunne være interesseret i at deltage.

Efter den mere officielle del af programmet, blev dagen sluttet af med en hyggelig julemiddag på restaurant Grappa ved åen i Århus.

Glæder mig til at se jer alle sammen til februar, hvor emnet vil være BI på mobile enheder.